Foredrag: Hvorfor skriver man en bog?

Hvorfor kan man finde på at skrive en bog?

Der er mange grunde – men for nogle mennesker handler det mest af alt om, at de simpelthen ikke kan lade være. Tankerne og ideerne fylder så meget, at de må ud. Måske er der historier, der har kørt rundt i hovedet i årevis, og først når man får dem ned på papir, kan man bearbejde dem – og så begynder der langsomt at tage form: en bog.

Andre skriver, fordi de gerne vil sætte et aftryk.

Forestil dig, at du står midt i en fremmed by, omgivet af mennesker, der haster forbi. Ingen lægger mærke til dig, og du påvirker ikke noget som helst. Du kunne lige så godt have blevet hjemme – for i den situation betyder du ingenting for byen.

Men hvis du gjorde noget, som fik folk til at lægge mærke til dig – noget, der ændrede billedet bare lidt – så ville du have gjort en forskel. (Nu skal du selvfølgelig ikke gå ud foran en bil!)

Men du kunne for eksempel male et flot stykke graffiti på en mur. Noget, som folk ser hver dag. Noget, der får dem til at tænke. Så har du sat dit spor. Du har påvirket stedet – og måske endda menneskene, der går forbi.

Måske handler det lidt om det samme med at skrive en bog.

Man har et behov for at vise, at man har været her – at man har levet, tænkt, følt og betydet noget. Når man dør, forsvinder man, men en bog bliver stående. Den bliver en måde at gøre sig selv lidt udødelig på.

Jeg skrev min bog, fordi jeg havde tid – og fordi jeg ikke kunne lade være.

Ordene pressede sig på, og jeg tænkte: Hvis jeg ikke skriver dem ned, forsvinder de bare.

ovistisen@gmail.com

Foredrag om naturvidenskab

Naturvidenskab – hvad er det?

Når mange hører ordet naturvidenskab, kobler de straks hovedet fra. De ryster på hovedet, vender det hvide ud af øjnene og siger: "Det forstår jeg ikke."

Men vi må starte et sted, hvor alle kan være med – for eksempel med solen. Solen har alle et forhold til. Nogle forbinder den med sommer og solbadning, andre med varme og lys. Alle kender også en regnbue – men hvorfor kommer der egentlig sådan én? Det er forholdsvis nemt at vise og forklare. Herfra kan man begynde at tale om bølger – og om det er vandbølger eller lysbølger, er faktisk ikke så vigtigt i starten.

Ofte handler det ikke om, at man ikke forstår naturvidenskab, men om, at man tror, man skal huske alt muligt. Det skal man ikke. Det handler om at forstå sammenhængene – at mærke, hvordan man bevæger sig fra det ene til det andet, og ser, hvordan naturen hænger sammen.

Nogle gange deler vi emnerne alt for meget op. Tager man for eksempel solen, kan man både tale om solstråler, varmestråler og UV-stråler – begreber de fleste allerede kender. Så kan man spørge: Hvordan opstår en lysstråle fra solen? Her kommer atomerne ind i billedet. Elektronerne hopper frem og tilbage, og på den måde dannes lys. Det lyder måske avanceret, men det er faktisk til at forstå – og pludselig er man nået ret langt inden for naturvidenskab.

Et andet spændende aspekt ved naturfag er det historiske. Det er et område, hvor alle kan være med. Man behøver ikke huske alle årstal for at følge med – det vigtigste er at se udviklingen og forstå, hvordan viden er blevet til. På den måde får man også naturfag "ind under huden".

Det gør heller ikke noget, hvis man blander emnerne. Tværtimod – det gør undervisningen mere levende og naturlig.

Man kan for eksempel tage udgangspunkt i hverdagssituationer. Prøv at bage et brød – hvad sker der egentlig undervejs? Det er noget, alle kan relatere til, og de færreste tænker på, at det faktisk handler om naturfag: gær, varme, kemiske reaktioner og forandringer i strukturen.

ovistisen@gmail.com